Lone Frank

er videnskabsjournalist, forfatter og foredragsholder
med en baggrund som forsker og ph.d. i neurobiologi.

Hun er tilknyttet Weekendavisen og kendt
som en markant debattør og meningsdanner i forhold til
sundhed, medicin, teknologi og etik.

I sit arbejde med tv har Lone Frank været
vært på en række programserier produceret
for DR2. Sammen med instruktør Pernille Rose Grønkjær
har hun lavet dokumentaren Genetic Me (2015), som
er tildelt flere internationale priser. De to arbejder på
endnu en dokumentar.

Lone Frank er forfatter til foreløbig fem bøger,
som alle er udkommet på Gyldendal. Det nye liv
(2004) samt Klonede Tigre (2005) beskriver og diskuterer
Vestens og Asiens forskellige
tilgang til bioteknologi.
Den femte revolution (2007) er en guide til
hjerneforskningens betydning for
vores tankegang og menneskesyn, mens
Mit smukke genom (2010) er en personlig undersøgelse
af forbrugergenetikken.
Lystens Pioner (2016) fortæller historien
om dyb hjernestimulation fra
teknologiens fortrængte fortid til
en håbefuld nutid.

Lone Frank har modtaget
Svend Bergsøes Fonds Formidlerpris,
Fremtidsprisen, Dansk Forfatterforenings faglitterære pris,,
Søren Gyldendal Prisen, Blixen Prisen for faglitteratur,
European Science Writer’s Award,
The AAAS Kavli Science Journalism Award

bg-om